Kunstig intelligens

Målgruppe: HF, HHX, HTX, STX, VUC, EUD

Fag: Samfundsfag, historie, teknologiforståelse

Varighed: 1 1/2 time

Maks. deltagere: 28 elever

Pris: 750 kr.

Vil kunstig intelligens i fremtiden skrive de største hits, blive din nye yndlingslærer eller tage dit arbejde?  

Det ved vi ikke helt endnu. Men hvad vi ved er, at kunstig intelligens er på hastig fremmarch. 

I skolen bruges ChatGPT til at løse skoleopgaver, My AI er elevernes nye kunstige ven på Snapchat og en kunstig intelligens vælger, hvad eleverne ser i deres feed. Er det bare det fedeste, eller har vi grund til at være bekymrede?

Ved at spille en række brætspil udviklet til forløbet og ved at undersøge udvalgte genstande på museet, skal eleverne reflektere over, hvad kunstig intelligens kommer til at betyde for os.  

Hvordan fungerer en kunstig intelligens? Hvad lever den af?  Findes der god og dårlig data? Hvem bruger din data og er det ok? Hvem og hvad skal i fremtiden erstattes af en kunstig intelligens og kan vi stole på, at ’den’ nu også er ’fodret’ med den rette data?  

Formålet med forløbet er, at eleverne kan sætte ord på muligheder og udfordringer i forhold til brugen af kunstig intelligens.

Åbningstider

Tirsdag-søndag 10.00-16.00

Det er gratis for skoler at besøge museet. Hvis I ønsker at booke et undervisningsforløb, kan I se prisen under det enkelte forløb.