Om museet
Danmarks Tekniske Museum er Danmarks museum for teknologi, industri og opfindelser. Museet ligger i Helsingør og byder på oplevelser for både børn og voksne, der er nysgerrige på teknologiens betydning – fra historiens store gennembrud til fremtidens løsninger.
I museets udstillinger kan du gå på opdagelse blandt fly, biler, tog, rumfart, robotter, computere, spil og danske opfindelser. Her møder du både ikoniske genstande og de fascinerende historier om de mennesker, der med nysgerrighed, kreativitet og opfindsomhed har været med til at forme den verden, vi lever i.
Kom helt tæt på Hammelvognen – verdens ældste kørende bil – oplev Soyuz-rumkapslen, der bragte den danske astronaut Andreas Mogensen ud i rummet, og udforsk teknologier, der har forandret vores hverdag. Museet viser både den teknologiske udvikling gennem de seneste 150 år og de idéer, der kan være med til at forme fremtiden.
Danmarks Tekniske Museum er et museum, hvor man ikke kun ser på teknologien – man oplever den. Børn og voksne kan bygge, skabe og eksperimentere i museets kreative værksteder, deltage i rundvisninger, events og familieaktiviteter eller udforske udstillingerne i deres eget tempo.
Teknologi handler i sidste ende om mennesker. Om vores evne til at stille spørgsmål, løse problemer og skabe nye muligheder. Derfor inviterer Danmarks Tekniske Museum alle til at komme tættere på teknologien – og måske opdage deres egen indre opfinder undervejs.
Læs mere
Lær mere om vores udstillinger her.
Besøg vores kalender her.