Knæk Koden
KNÆK KODEN – KRYPTERING, TIDSREJSE OG ESCAPE ROOM I EN KUFFERT
Målgruppe: 5. – 9. Klasse
Fag: Teknologiforståelse, dansk, historie, matematik
Varighed: 1 ½ time
Maks. deltagere: 28 elever
Pris 750 kr.
Hvordan kan man læse usynlig skrift, hvad er en Atbashkode og sender frimurerne egentlig hemmelige beskeder til hinanden?


Igennem historien har mennesket brugt kryptering og koder til at holde information hemmelig for hinanden. Vi har aldrig brugt koder så meget, som vi gør netop nu, og de har aldrig været sværere at bryde! Men alle de super komplekse koder som bruges nu, bygger på geniale koder fra fortiden. Vi må forstå fortidens koder, for at forstå nutidens.
I dette forløb dykker eleverne ned i kodernes hemmelige sprog og skal knække en række koder. De sendes ud på en spændende tidsrejse i museets flotte teknologisamling, hvor de skal løse en række opgaver ved at bruge deres logiske sans, snilde og kreativitet.
Forløbet varer 1 ½ time og fungerer som et ‘escape-room i en kuffert’. Derudover indeholder forløbet også en før- og efteropgave, der sendes til læreren ved tilmelding.

BOOK BESØGET HER
Hvis du har spørgsmål vedr. din booking, kan du kontakte os tirsdag-torsdag kl. 14.00 -15.00 på 42 91 30 02 eller på mail undervisning@tekniskmuseum.dk
Åbningstider
Tirsdag-søndag 10.00-16.00
Det er gratis for skoler at besøge museet. Hvis I ønsker at booke et undervisningsforløb, kan I se prisen under det enkelte forløb.
Praktisk Information
Find informationer om det praktiske, som spisepladser, samt reglementet for adfærd på museet
Om undervisningen
Her kan du læse om vores vision med undervisningen