Er der liv i rummet? – Lær at kode

Er der liv i rummet? – Lær at kode

Målgruppe: 5. – 6. Klasse

Fag: Teknologiforståelse, Dansk, Natur/teknik

Varighed: 1 1/2 time

Maks. deltagere: 28 elever

Pris: 750 kr.

Hvad ville der ske, hvis et rumvæsen pludselig bankede på døren til Den Internationale Rumstation? Er astronauterne mon forberedt på at møde fremmed liv i rummet?

I dette forløb vil eleverne lære at bygge og kode en LEGO Spike robot, så den kan kommunikere med et rumvæsen.

De vil blive introduceret til blokkodning og LEGO Spikens basale funktioner. Gennem kodeprocessen vil klassen arbejde med, hvordan vi kommunikerer med hinanden, når vi ikke taler det samme sprog.

Udvikling af forløbet er støttet af ESERO, der henvender sig til lærere, der ønsker at bringe astronomi og rumfart ind i klasselokalet.

Har I fået blod på tanden i forhold til at kode, kan I deltage i Mission Zero, der åbner med ny mission i september 2026. Elevernes kode kommer efterfølgende til at køre på Den Internationale Rumstation.

Find missionen her: https://astro-pi.org/da/mission-zero

Book besøget her

Hvis du har spørgsmål vedr. din booking, kan du kontakte os tirsdag-torsdag kl. 14.00 -15.00 på 42 91 30 02 eller på mail undervisning@tekniskmuseum.dk