Kunstig intelligens
FORLØBET ER MIDLERTIDIGT LUKKET
PÅ GRUND AF OMBYGNING PÅ MUSEET
Målgruppe: HF, HHX, HTX, STX, VUC, EUD
Fag: Samfundsfag, historie, teknologiforståelse
Varighed: 1 1/2 time
Maks. deltagere: 28 elever
Pris: 650 kr.
Vil kunstig intelligens i fremtiden skrive de største hits, blive din nye yndlingslærer eller tage dit arbejde?
Det ved vi ikke helt endnu. Men hvad vi ved er, at kunstig intelligens er på hastig fremmarch.
I skolen bruges ChatGPT til at løse skoleopgaver, My AI er elevernes nye kunstige ven på Snapchat og en kunstig intelligens vælger, hvad eleverne ser i deres feed. Er det bare det fedeste, eller har vi grund til at være bekymrede? Det diskuterer vi i dette forløb, hvor vi er i museets nye udstilling: Kunstig intelligens!
Ved at spille en række brætspil udviklet til udstillingen og ved at undersøge udstillingens genstande, skal eleverne reflektere over, hvad kunstig intelligens kommer til at betyde for os.
Hvordan fungerer en kunstig intelligens? Hvad lever den af? Findes der god og dårlig data? Hvem bruger din data og er det ok? Hvem og hvad skal i fremtiden erstattes af en kunstig intelligens og kan vi stole på, at ’den’ nu også er ’fodret’ med den rette data?
Formålet med forløbet er, at eleverne kan sætte ord på muligheder og udfordringer i forhold til brugen af kunstig intelligens.
Åbningstider
Tirsdag-søndag 10.00-16.00
Det er gratis for skoler at besøge museet. Hvis I ønsker at booke et undervisningsforløb, kan I se prisen under det enkelte forløb.
Praktisk Information
Find informationer om det praktiske, som spisepladser, samt reglementet for adfærd på museet
Om undervisningen
Her kan du læse om vores vision med undervisningen