Information

Alle skoleklasser er velkomne på Danmarks Tekniske Museum

For at skabe gode forhold for alle, vil vi bede jer være opmærksomme på følgende:

Booking
Det er gratis at besøge museet for skoleklasser.
Undervisning skal bestilles minimum en uge i forvejen og foregår tirsdag-fredag fra kl. 09.00-15.00.
Undervisning kan bestilles på 49 25 27 37 eller skoletjenesten@tekniskmuseum.dk

Oplys ved bestilling skolens navn og adresse, antal elever og lærere, klassetrin, samt ønsket undervisningsforløb og mulige datoer og tidspunkter. Hvis der skal betales via EAN, bedes dette oplyses på forhånd.

På museet
Vær opmærksom på, at størstedelen af museet er uopvarmet. Varmt tøj er nødvendigt, særligt i vinterhalvåret.
Tasker mm. kan deponeres i uaflåste skabe. Vi henstiller til, at tasker ikke placeres på gulvet.
I er velkomne til at tage billeder overalt på museet.

Spisning
Skoletjenesten har et madpakkerum, hvor I kan spise jeres medbragte mad. Spørg efter det i cafeen, hvor det også er muligt at købe mad og drikkevarer.

I udstillingerne
Det er ikke tilladt at løbe på museet.
Museets genstande må ikke berøres med mindre andet er angivet. Ved flyene er adgangen markeret med trapper op til indgangen.
Der bedes tages hensyn til museets øvrige gæster. Vær opmærksom på, at der kan foregå andre aktiviteter og rundvisninger.
Læreren skal følge eleverne i udstillingerne. Hvis eleverne er i stand til at følge retningslinierne på egen hånd, er de dog velkomne til at gå rundt i udstillingerne alene.

Læreren er under hele besøget ansvarlig for, at eleverne følger museets retningslinier. Har I spørgsmål, er I velkomne til at henvende jer til museets personale.

Danmarks Tekniske Museum © 2017