Danmarks Tekniske Museum

Teknologien er overalt i vores liv. Faktisk er det helt umuligt at tænke menneskeheden uden. Den løser problemer, men skaber dem unægtelig også, og den definerer vores liv på godt og ondt.

Danmarks Tekniske Museum i Helsingør, Nordsjælland, rummer oplevelser til både børn og voksne. Her kan I gå på opdagelse i vores udstillinger – i historiske maskiner og fremtidens teknologiske løsninger – eller I kan slippe kreativiteten løs i sjove indendørsaktiviteter for børn.

På museet er der plads til alle, og vi tilbyder alt fra undervisning og rundvisning, til børnefødselsdag og firma-arrangement.

Brug museet

Vi skræddersyr gerne tilbud til andre større og mindre grupper. Disse arrangementer kan ud over spisning f.eks. indeholde rundvisninger og ekstra åbent.

Teknologiens historie er en historie om mennesket. Om utæmmet kreativitet, genialitet og tilfældighed, samarbejde og nysgerrighed. Den handler om, hvordan vi stadig er på jagt efter redskaber og processer, der sætter os i stand til at løse udfordringer smartere, hurtigere, bedre, sjovere, anderledes.

Danmarks Tekniske Museum er et levende klasseværelse, hvor historiske genstande danner ramme om spændende læringsforløb, der lader eleverne udforske teknologiens udvikling. Inspirér til teknologisk nysgerrighed blandt dine elever og styrk deres teknologiske forståelse gennem undervisningsforløb, der tillader fordybelse og reflektion om den teknologiske udvikling.

Vi tilbyder undervisning til indskoling, mellemtrin og udskoling samt til ungdomsuddannelser og specialklasser. Vores forløb strækker sig, bl.a. over undervisning om Andreas Mogensen og hans mission på rumstationen ISS til opfindelser, gaming og kunstig intelligens.