Information
Alle skoleklasser er velkomne på Danmarks Tekniske Museum.
Læs mere om et nemt og trygt besøg på museet her
Booking
Det er gratis at besøge museet for skoleklasser.
Undervisning skal bestilles minimum en uge i forvejen. Priser findes under hvert forløb. Find forløbene her.
Bookingen er åben tirsdag-torsdag fra kl. 13.00-15.30.
Undervisning kan bestilles på skoletjenesten@tekniskmuseum.dk eller 49 22 26 11.
Oplys ved bestilling:
- Skolens navn og adresse
- Kontaktperson
- Telefonnummer og email
- Antal elever og lærere
- Klassetrin, samt ønsket undervisningsforløb
- Mulige datoer og tidspunkter
- Hvis der skal betales via EAN, bedes dette oplyses på forhånd.
På museet
Vær opmærksom på, at størstedelen af museet er uopvarmet. Varmt tøj er nødvendigt, særligt i vinterhalvåret.
Vi henstiller til, at tasker ikke placeres på gulvet.
I er velkommen til at tage billeder overalt på museet.
Spisning
Museet har kun et lille område indendørs, hvor man kan nyde sin medbragte mad, og ellers er man velkommen til at bruge vores udendørs faciliteter til madpakke-spisning. Spørg efter det i cafeen, hvor det også er muligt at købe mad og drikkevarer.
I udstillingerne
Det er ikke tilladt at løbe på museet.
Museets genstande må ikke berøres med mindre andet er angivet. Ved flyene er adgangen markeret med trapper op til indgangen.
Der bedes tages hensyn til museets øvrige gæster. Vær opmærksom på, at der kan foregå andre aktiviteter og rundvisninger.
Læreren er under hele besøget ansvarlig for, at eleverne følger museets retningslinjer. Har I spørgsmål, er I velkomne til at henvende jer til museets personale.
Læs mere om de praktisk forhold på museet her.