Fra fjer til fly – DM i Papirfly
Gratis undervisningsforløb – vi fejrer 10 år med DM i Papirfly
I uge 20 markerer Danmarks Tekniske Museum 10-års jubilæet for DM i Papirfly, og vi har derfor ekstra fokus på fly – både som teknologisk bedrift og historisk udvikling – i perioden op til. I den anledning tilbyder vi 20 gratis undervisningsforløb: Fra fjer til fly.
Forløbet tager afsæt i museets unikke flysamling og kombinerer tydelig faglighed med hands-on undervisning. Eleverne arbejder med flyvningens historie og grundlæggende principper i et eksternt læringsmiljø, der styrker motivation, deltagelse og forståelse – og understøtter skolens læringsmål.
Forløbene uddeles efter først-til-mølle-princippet.
Målgruppe: 5. – 6. – 7. klasse
Fag: Dansk, Historie, Natur/teknologi
Varighed: 1½ time
Maks. deltagere: 28 elever
Pris: Gratis i anledningen af DM i papirfly
Fra fjer til fly
Hvad er en DC-3’er? Hvad har stangtennis med Danmarks første flyvning at gøre? Og hvordan kan en flyvemaskine lette og flyve?
Det får I svar på i dette forløb, når vi sammen undersøger flyvningens historie fra de første halsbrækkende flyveforsøg til nutidens avancerede flyvemaskiner.
Med udgangspunkt i vores flotte samling af fly, diskuterer og undersøger vi flyvningens grundlæggende principper. Hvordan kan det lade sig gøre at flyve, hvordan er vingen formet og hvordan virker en jetmotor.
Forløbet tager udgangspunkt i elevernes nysgerrighed og egen viden om emnet, og eleverne inddrages gennem dialog og reflekterer over, hvordan verden har ændret sig fra de første mennesker lettede fra jorden.
Forløbet er delt op i to dele, hvor eleverne først undersøger flyvemaskinernes udvikling i udstillingerne og afslutter i en hands on workshop, hvor de skal skære vingeprofiler og teste profilens flyvefærdighed i en luftturbine.
Læringsmål:
Eleverne får indblik i flyhistorien og undersøger ,hvordan en flyvemaskine kan flyve.


Book et forløb her – der er et begrænset antal pladser!
Hvis du har spørgsmål vedr. din booking, kan du kontakte os tirsdag-torsdag kl. 14.00 -15.00 på 49 25 27 37 eller på mail undervisning@tekniskmuseum.dk
Åbningstider
Tirsdag-søndag 10.00-16.00
Det er gratis for skoler at besøge museet. Hvis I ønsker at booke et undervisningsforløb, kan I se prisen under det enkelte forløb.
Praktisk Information
Find informationer om det praktiske, som spisepladser, samt reglementet for adfærd på museet
Om undervisningen
Her kan du læse om vores vision med undervisningen