
28. apr 2023 kl. 10:00 – 17:00
Fædre-formiddag på museet – Far for Livet
Er du blevet far og er på barsel i foråret? Så er dette arrangement måske noget for dig 👇
Foreningen Far for Livet arbejder blandt andet med at oprette aktiviteter for barslende fædre fordi erfaringen viser, at fædre generelt gerne vil ud og lave noget aktivt under deres barsel – og rigtig gerne sammen med andre fædre.
Derfor byder Far for Livet og museet indenfor til en fædre-formiddag, hvor du som barslende far kan gå en tur på museum med barnevognen, og møde andre fædre, som også er på barsel.
Der vil være en uformel rundvisning kl. 10.30, hvor det er muligt at komme og gå som man vil, og der er også puslefaciliteter på museet.
Vi håber at se en masse fædre, der vil mødes til en hyggelig formiddag i børnevenlige omgivelser.