
Job
Her kan du finde ledige jobs hos Danmarks Tekniske Museum
Danmarks Tekniske Museum søger konservator
Vi søger en konservator med solid faglighed, stærke samarbejdsevner – og gerne en god portion humor. Vores magasiner er nemlig ikke som de fleste, og samlingen rummer både teknologiske mastodonter og konserveringsmæssige hovedbrud.
Over de kommende år kommer vi til at forberede museets flytning til Svanemølleværket og samlingernes flytning til nyt magasin, så der er masser af gode opgaver i vente.


Vil du være med til at formidle teknologiens verden til børn, unge og familier?
Danmarks Tekniske Museum søger snarest muligt engagerede værter til undervisning og aktiviteter – primært i weekender og ferier. Du bliver en del af vores læringsteam og kommer til at undervise i emner som teknologiforståelse og kunstig intelligens.
Vi søger dig, der brænder for formidling, er nysgerrig på teknologi og har lyst til at give vores gæster en spændende oplevelse. Stillingen er oplagt som studie- eller fritidsjob, og du får både fleksible arbejdstider og grundig oplæring.
Lyder det som noget for dig? Så skynd dig at søge!
Læs hele opslaget her og skriv til Birgitta Præstholm med emnefelt “Museumsvært”
Uopfordrede ansøgninger
Museet modtager gerne uopfordrede ansøgninger. Også gerne vedrørende studiepraktik og virksomhedspraktik.
Send din ansøgning til info@tekniskmuseum.dk
