Drømmen om at flyve

Målgruppe: 0. – 3. klasse

Fag: Dansk, Historie, Natur/teknologi

Varighed: 1 time

Maks. deltagere: 28 elever

Pris: 500 kr.

Kan man få en luftballon til at flyve ved at putte en sky ind i den? Og hvem var den første i verden der fløj?

Den ældste flyvemaskine på Danmarks Tekniske Museum er godt 100 år gammel. Men drømmen om at flyve er meget ældre end det.

Dette forløb handler om flyvningens historie, fra de gamle myter og de første halsbrækkende flyveforsøg til udviklingen af den moderne flyvemaskine. Vi kigger på museets mange flyvemaskiner og taler om hvordan flyvningen har udviklet sig gennem tiden. Eleverne får selv lov til at gå på opdagelser inde i nogle af vores flyvemaskiner, og vi undersøger hvordan en luftballon virker. Vi hører om vores store danske opfinder, Jacob Ellehammer, og om hans forsøg på at blive den første i Europa der fløj.

I dette forløb bliver historien levende for eleverne gennem vores flotte samling af flyvemaskiner og skaber en tydelig fortælling om udviklingen af flyvemaskinerne fra drømmen om at flyve til moderne fly. Forløbet tager udgangspunkt i elevernes nysgerrighed og egen viden om emnet, og eleverne inddrages gennem dialogbaseret undervisning i diskussion og refleksion over, hvordan vores verden har ændret sig gennem flyvningens historie.

Læringsmål:

  • Eleverne har indblik i flyets teknologiske udvikling igennem tiden
  • Eleverne kan give eksempler på personer, myter og hændelser der tillægges værdi i flyvningens historie
  • Eleverne kan beskrive simple grundlæggende flyveprincipper

Book besøget her

Hvis du har spørgsmål vedr. din booking kan du kontakte os tirsdag-torsdag kl. 14.00 -15.00 på 49 25 27 37 eller på mail undervisning@tekniskmuseum.dk

Åbningstider

Tirsdag-søndag 10.00-16.00

Det er gratis for skoler at besøge museet. Hvis I ønsker at booke et undervisningsforløb, kan I se prisen under det enkelte forløb.