5. jun kl. 10:00 – 17:00
Grundlovsdag
Grundlovsdag – på skinner og hjul
Fejr grundlovsdag på Danmarks Tekniske Museum med oplevelser for hele familien. Hop ombord på Minitoget eller tag en rundtur i veteranbus i samarbejde med Danmarks Busmuseum i Skælskør, som kører hele dagen.
I kan også møde museets frivillige og høre om livet bag kulisserne på museet – og måske selv blive en del af fællesskabet.
På dagen kan I desuden opleve museets samlingsinspektør arbejde med klargøring og registrering af en særlig guilloche-maskine, som mellem 1960’erne og 1990’erne blev brugt i produktionen af danske pengesedler for Nationalbanken.
En stor del af museumsarbejdet foregår bag kulisserne. Genstande skal registreres, sorteres, renses og bevares, før de bliver en del af kulturarven. På Grundlovsdag åbner vi døren til den proces og viser, hvordan vi arbejder med at bevare teknologiens historie for fremtiden.
I vores kreative værksted kan børn bygge togvogne til et stort pap-tog sammen med Spektakel.
Der kan også købes børnekuponer med:
- juicebrik
- pølsehorn eller kyllinghorn
- Astronaut-is
- billet til Minitog
- billet til veteranbus
Praktisk info
🚂 Minitog: 25 kr. pr. tur (uden børnekupon), kører fra kl. 11-15
🚌 Veteranbus: 25 kr. pr. tur
🕙 Veteranbussen kører kl. 10-16 med afgange to gange i timen


Veteranbussen kører kl. 10-16 med afgange to gange i timen.
Pris pr. tur: 25 kr.
