Indlæser Begivenheder

24. apr kl. 16:30 20:00

Fredagsbar & Forskning: Danmark skal til månen!

FREDAGSBAR & FORSKNING: DANMARK SKAL TIL MÅNEN!


Danske forskere har udtænkt en mission til Månen, og teknologien bliver udviklet og bygget her i Danmark. 

Nyd en drink og bliv klogere på, hvad dansk rumteknologi betyder for dansk rumforskning, når udstillingen Rummet T/R danner ramme for en interessant snak om et af de mest ambitiøse danske rumprojekter lige nu. 

Jens Frydenvang er den videnskabelige drivkraft bag Danmarks nye månemission Maní, der i øjeblikket bliver designet og bygget hos satellitvirksomheden SpaceInventor i Aalborg. Missionen skal gøre Jens og hans kolleger klogere på Månens overflade og på, hvor det i fremtiden vil være smartest at lande på kommende månemissioner. 

I forbindelse med Forskningens Døgn får vi besøg af både lektor Jens Frydenvang og teknisk direktør hos SpaceInventor, Peter Davidsen. De vil fortælle om den videnskab, der ligger bag missionen, dens formål – og ikke mindst om, hvordan man bygger teknologi, der kan gøre videnskabens drømme til virkelighed. 

Fabriksvej 25
Helsingør, 3000 Danmark
+ Google Maps
49 22 26 11
Se Sted hjemmeside