Frivillig på museet
Bliv del af et socialt og lærerigt samvær
Museet ønsker at invitere foreninger og frivilliggrupper til at være en del af Danmarks Tekniske Museum.
Museet har en stor gruppe frivillige, der er en vigtig del af hverdagen. De hjælper bl.a. med til at vedligeholde udstillingerne, lave guidede ture og aktiviteter samt lave historisk research.
Som frivillig på museet indgår du i et fagligt og socialt fællesskab, og får mulighed for at bidrage med dine erfaringer og viden. Derudover har du gratis adgang til museet, og får frokost de dage du laver frivilligt arbejde på museet. Du får 10% rabat i butikken og cafeen, fire fribilletter om året samt deltagelse i arrangementer af faglig og social karakter.
Er du eller din forening interesseret i at være en del af museets fremtidige fællesskab, så kontakt Camilla Dahl Pedersen på cdp@tekniskmuseum.dk.
