1. mar kl. 10:30 – 15:30
Weekendværksted: Design Fremtidens Transportmiddel
Kom og vær med i vores sjove og futuristiske weekendværksted, hvor du kan bygge lige præcis det transportmiddel, du drømmer om i fremtiden.
Måske kan det køre, hoppe, flyve? Måske bygger du noget, der kan sejle, kravle eller sno sig afsted – eller noget helt andet?
Kun fantasien sætter grænser og du bestemmer selv, hvilken teknologi, du vil bygge! Hele familien kan være med i værkstedet Spektakel, som er fyldt med spændende materialer til at bygge lige præcis jeres vision af. Der er masser af inspiration at hente i museets samling af teknologi gennem tiden – fra de første biler og flyvemaskiner til den nyeste rumteknologi!
Værkstedet er åbent fra 10.30-15.30. Museet har åbent fra 10-16. Børn har gratis entré og vi har gratis parkering. Husk den varme trøje, da store dele af museet ikke er opvarmet. Aktivitetsværkstedet er opvarmet.

