Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/tekniskmuseum.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2734

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/tekniskmuseum.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2738

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/tekniskmuseum.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/output.class.php on line 3679
Opfindsomhed under coronakrisen skal på museum 

Opfindsomhed under coronakrisen skal på museum 

Under den igangværende coronakrise udvikler danske virksomheder, institutioner og opfindsomme borgere nye produkter og løsninger, som skal bringe os sikkert gennem krisen. Denne opfindsomhed er helt unik og vigtig at få gemt. Derfor har Danmarks Tekniske Museum stillet sig i spidsen for at få disse historier gemt for eftertiden. 

”Coronakrisen viser nogle af de træk, vi kender fra andre kriser. Midt i bekymringerne og udfordringerne ser vi, at der vokser en stor opfindsomhed frem, hvor vi prøver at finde løsninger til den nye situation, vi er sat i. Virksomheder får hurtigt omstillet den normale produktion til at lave værnemidler og opfindsomme borgere i hele landet kommer op med nye løsninger til, hvordan vi kan indrette os under de nuværende foranstaltninger. Det er vigtigt, at vi får gemt disse historier og derfor hører vi meget gerne, hvis man kender til nogle gode nye løsninger eller opfindelser”, udtaler Jacob Thorek Jensen, museumsinspektør på Danmarks Tekniske Museum.  

Museet har allerede været i kontakt med nogle af de virksomheder, som bidrager med løsninger til den nuværende sundhedskrise. Det er bl.a. Naturfrisk Group, som har omstillet produktionen på Nyborg Destilleri fra whiskey, rom og gin til sprit, som bruges til at lave håndsprit.  

Når museet igen kan slå dørene op, bliver det med en ny udstilling, som kommer til at vise nogle af eksemplerne på danskernes opfindsomhed under coronakrisen. Men der bliver også fundet spændende eksempler på tidligere tiders opfindsomhed frem fra museets samling.  

”Udstillingen kommer også til at vise eksempler på danskernes opfindsomhed sidst vi stod i en stor krise, nemlig under 2. verdenskrig. Her var opfindsomheden også stor. Dengang handlede det især om at udvikle erstatningsprodukter for de ting, som man ikke længere kunne få. For eksempel kunne man ikke få gummi til cykeldæk, og begyndte blandt andet at lave dæk af reb”, fortæller Jacob Thorek Jensen.  

Museet hører meget gerne fra dig, hvis din virksomhed har omstillet produktionen under coronakrisen eller hvis du kender til nogen, som har udviklet en god ide til, hvordan vi kan komme bedre gennem krisen. 

For mere information

Kontakt venligst kommunikationschef Signe Tillisch, st@tekniskmuseum.dk / tlf. 2677 1614 eller museumsinspektør Jacob Thorek Jensen på jtj@tekniskmuseum.dk / tlf. 9387 6957.    

Visit Us On FacebookVisit Us On InstagramVisit Us On Youtube