Nytårskur i Zonens redningsstation

Kom og oplev når Zone-Gruppen på museet byder indenfor til Nytårskur. Få en snak med Zonens folk, nyd et stykke kransekage og kig nærmere på redningsstationen, der er udstyret med køretøjer og redningsmateriel, som det så ud i slutningen af 1950’erne.

 

Tidligere var det i redningskorpsene en god tradition at indkalde personale og samarbejdspartnere til nytårsparade hvert år omkring 1. januar. Denne gamle tradition tages nu op i form af en markering af nytåret i Zone-redningsstationen på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.

Arrangementet afholdes onsdag 16. januar 2019 kl. 11.00, hvor Zone-Gruppen vil byde på et glas portvin og lidt kransekage. Der vil desuden være taler af formanden for Zone-Gruppen Georg Tegne-Hansen og af formanden for Zone-Redningskorpsets Venner Frederik Madsen.

Praktisk information

Arrangementet foregår onsdag den 16. januar 2019 kl. 11. Alle er velkomne og det er gratis at deltage, når der er betalt entre til museet.

 

Museet har åbent fra kl. 10 til 16. Entré prisen er 90 kr. for voksne, 80 kr. for pensionister og studerende – og børn under 18 år er gratis.

 

Danmarks Tekniske Museum ligger ca. 40 minutters kørsel fra København. Af offentlig transport holder busserne 802 og 353 foran museet. Se også www.tekniskmuseum.dk

 

For mere info kontakt presseansvarlig Signe Tillisch på st@tekniskmuseum.dk eller 2677 1614.