Opfindelser og innovation

Opfindelser og innovation

Målgruppe: 7. – 10. klasse

Fag: Dansk, Historie og Natur/teknologi.

Varighed: 1½ time

Maks. deltagere: 28 elever

Pris: 600 kr.

Hvad er en god opfindelse og hvordan bliver den skabt?

I dette forløb diskuterer vi hvad skal der til for at en opfindelse bliver til en succes, mens vi ser på nogle af de store opfindelser, der har ændret vores verden.

Med udgangspunkt i forskellige genstande på museet afdækker vi centrale begreber som idéudvikling og kommercialisering og gennem samtale og øvelser får eleverne et konkret indblik i innovationsprocessens mange sider. Vi stifter blandt andet bekendtskab med den store danske opfinder, Jacob Ellehammer, og nogle af hans spændende opfindelser. Undervisningen slutter af med en workshop hvor eleverne skal udvikle deres egen prototype og pitche den for hinanden, i ægte ”Løvens hule”-stil.

Gennem forløbet udfordres elevernes kreativitet og gennem et fokus på processen bag en opfindelse, arbejdes der med emner som innovation og design. Herudover styrkes elevernes historiske bevidsthed gennem dialogbaseret undervisning der nuancerer elevernes forståelse af, hvordan de ting de er omgivet af, har en historie og er opstået ud af et behov.

Læringsmål

  • Eleverne kan give eksempler på forskellige opfindelser og deres påvirkning af samtiden.
  • Eleverne kan redegøre for centrale begreber indenfor innovationsprocessen
  • Eleverne kan diskutere hvad der kendetegner en god opfindelse
udstilling

Del og print:

FacebookPrint

Book besøg her

skoletjenesten@tekniskmuseum.dk
Skoletjenesten holder åbent tirsdag-torsdag kl. 13.00 -15.30

Det er ikke muligt at ringe og bestille forløb i ugerne 27-31. Skoletjenesten kan stadig kontaktes via mail.

49 22 26 11

Oplys ved bestilling:

  • Skolens navn og adresse
  • Kontaktperson
  • Telefonnummer og email
  • Antal elever og lærere
  • Klassetrin, samt ønsket undervisningsforløb
  • Mulige datoer og tidspunkter
  • Hvis der skal betales via EAN, bedes dette oplyses på forhånd.
Visit Us On FacebookVisit Us On InstagramVisit Us On Youtube