Modeljernbanetræf

Kom og oplev en verden i miniformat, når museet slår dørene op for årets modeljernbanetræf den 12. og 13. september. Der vil være metervis af jernbane med sjov teknik, imponerende modeller af togmateriel og landskaber samt historiske stationsmiljøer og bygninger.

Til træffet kan du se modeljernbaneanlæg fra over 10 forskellige klubber og private. Modeltogene kører rundt i museets haller, så du kan opleve jernbanerne på helt tæt hold. Der vil være alt fra små baneanlæg på 2×2 meter med masser af finurlige detaljer til kæmpe anlæg med mange tog og lange vognsæt. Så kom og få en uforglemmelig oplevelse for hele familien!

Til træffet kan du også møde de mange entusiaster, der står bag modellerne og høre mere om, hvad de brænder for og hvordan de arbejder. Modeljernbanernes detaljer udstråler det engagement og fantasi som modelbyggerne lægger i arbejdet, når de sammen og hver for sig kreerer de mange meter bane med bjerge, broer og byer. Flere af klubberne har også taget værktøjet med, og demonstrerer hvordan de helt små figurer bliver fremstillet med pincet og fingersnilde.

Museets eget minitog kører også hele weekenden, så du kan komme ud og få luft i håret og en sjov tur rundt på museets 800 meter lange togbane.

Praktisk information
Alle museets aktiviteter bliver afholdt efter gældende Covid-19 retningslinjer, hvor der tages højde for pladskrav og god hygiejne til alle. Der er generelt god plads på museet, men retningslinjerne betyder at hvis nødvendigt vil der forekomme regulering af publikumsfærden og begrænsning af antal besøgende, så museumsoplevelsen bliver god og tryg for alle.

Årets Modeljernbanetræf foregår den 12. og 13. september i hele åbningstiden fra kl. 10 til 17. Der er KUN adgang med forudbestilt billet, som kan købes på https://tekniskmuseum.billet.dk/

Entré er 95 kr. og gratis for børn under 18 år, og prisen for en tur med museets minitog er 25 kr. pr. person.

Visit Us On FacebookVisit Us On InstagramVisit Us On Youtube