Kom med en astronaut og en planetforsker ud i rummet

Mød den danske astronaut Andreas Mogensen og planetforsker Kjartan Kinch til en familievenlig snak om rummet og det at bo på andre planeter torsdag den 5. august.

Hvordan føles det at være vægtløs? Hvor meget vejer man, når man går rundt på Mars? Og kan man bygge et hus på Månen? I en samtale med museumsdirektør, Jens Refslund Christensen vil Andreas Mogensen og Kjartan Kinch gøre os alle sammen klogere på, hvordan det vil være, hvis vi engang skal flytte væk fra Jorden og ud i rummet til fremmede planeter. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til både Andreas og Kjartan.

Efter arrangementet kan man også selv prøve at kravle ind i en prototype på en månebolig i museets pop-up udstilling RUMBASER, eller se nærmere på den rumkapsel som i 2015 bragte Andreas Mogensen ud i rummet, som den første dansker nogensinde. Museets Rumværksted har også åbent, hvor I kan lave flotte planetmalerier og bygge fine rumboliger.

Program for den 5. august 2021
10.00: Museet åbner
11.00 – 11.45: Hvornår flytter vi ud i rummet? – samtale med Andreas Mogensen, Kjartan Kinch og museumsdirektør Jens Refslund Christensen
12.00 – 12.45: Mulighed for at møde Andreas Mogensen og Kjartan Kinch
12.00 – 15.30: Rumværkstedet har åbent
17.00: Museet lukker

Efter arrangementet deler museet 200 astronaut-is ud efter først til mølle-princippet.

Praktisk information
Arrangementet er gratis når entréen er betalt. Deltagelse i Rumværkstedet koster 25 kr. pr. barn.

Entré er 110 kr. og gratis for børn under 18 år. Museet har åbent fra kl. 10 til 17 og for mere information se her.

Vi har gjort det nemt og trygt at gå på museum med fokus på at holde god afstand, publikumsregulering og øget rengøring. Se mere her

Visit Us On FacebookVisit Us On InstagramVisit Us On YoutubeVisit Us On TwitterVisit Us On Linkedin