Hvornår slutter mennesket, og hvornår starter teknologien?

Det burde være enkelt at skelne mellem mennesker og teknologi. Mennesker er kød og blod. Mennesker tænker. Vi har projekter. Vi skal have et nyt skur, så vi får fat på brædder, finder sav, hammer, søm, skruemaskine, skruer, vaterpas og andre remedier frem, som vi kan bygge med. Det er mennesket der gør noget, mens hammeren, skruemaskinen osv. er de ting, vi gør det med.

Denne måde at skelne mellem mennesket, som har en vilje, og teknologien, som er vores redskaber, virker til at være indgroet i os. Faktisk så indgroet, at nogle af de mest skræmmende fremtidsscenarier bygger på, hvad der kan ske, hvis vi bygger rollerne om. Nogle af de mest berømte science-fiction film – Rumrejsen år 2001, Terminator – bygger på, hvad der kunne ske, hvis teknologien havde en vilje og begyndte at udrydde menneskene eller bruge dem som sit værktøj.

Derfor virker det også skræmmende, når det ikke er så let at skelne mellem menneske og teknologi længere. Vi har efterhånden vænnet os til at vi sætter søm, skruer og endda maskiner, som en pacemaker, ind i kroppen. Men nu åbner mulighederne sig også for ikke bare at reparere, men også optimere menneskekroppen med teknologi. Du kan få indopereret en chip i fingeren, så du ikke behøver finder dit kreditkort frem, hver gang du skal betale. Og lige nu arbejder virksomheden Neuralink (https://neuralink.com/) med muligheden for, at vi kan få adgang til vores mobiltelefon direkte gennem en chip indopereret i hjernen, så vi vil kunne koble os direkte på f.eks. Wikipedia, Google maps mv. og dermed i praksis udvide vores egen intelligens med de kunstige intelligenser, vi er omgivet af.

For nogen virker disse muligheder vanvittigt skræmmende, mens andre ser det som en fantastisk mulighed for at udvide vores menneskelige potentiale. Mens teknologien, Neuralink arbejder med er helt nu, er den intime sammenknytning mellem menneske og teknologi imidlertid ikke ny. Hvis vi går tilbage til de tidlige stadier af menneskets udvikling, for over 2 mio. år siden, kan vi se, hvordan vores brug af sten og andre simple redskaber, har påvirket udviklingen af menneskets hjerne, så vi i sidste ende har udviklet os til en art, der kan organisere sig socialt, føre viden videre fra generation til generation og gruppe til gruppe og, ikke mindst, konstant er i stand til at finde på nye løsninger på de udfordringer, vi står overfor. Teknologien har med andre ord været helt afgørende for, at vi har kunnet udvikle os til det, vi i dag kalder et menneske.

Hvis vi vender os lidt mere på de nære omgivelser, kan man også med god ret sige, at vi hver især bliver til noget andet uden teknologien. Der er for eksempel forskel på en blind person med eller uden sin stok. Og i dag vil vores sociale relationer, vores evne til at finde vej og for så vidt vores evne til at handle som en god samfundsborger (der betaler sin regninger, svarer på henvendelser fra kommunen mv.) forandre sig drastisk, hvis vi mistede vores mobiltelefon.

Så, umiddelbart virker det ligetil at skelne mellem menneske og teknologi, men ved nærmere eftertanke er det spørgsmålet, om vi overhovedet kan forestille os mennesket uden teknologi.

Hør mere om mennesker og teknologi i pod-casten Teknolo-gi-mig-en-chance der er lavet i samrbejde med Catch og Helsingør Dagblad

Visit Us On FacebookVisit Us On InstagramVisit Us On Youtube