Hvad vil vi med museerne?

Det har været et begivenhedsrigt halvt år for de danske museer. Først Corona-nedlukningen, så en ophedet debat om, hvorfor kulturen kom så sent ind i genåbningen – og endelig en sommer, hvor mange museer har oplevet rekordbesøg. Mens regeringen blev kritiseret for sin tøven i forhold til at genåbne kulturlivet, har museerne selv forholdt sig relativt tavse, bortset kritik af regeringens kulturpolitik med vage henvisninger til kulturens eller kunstens betydning. Men måske er det på tide, at museerne tager bladet fra munden og prøver at blive lidt mere konkrete om, hvad de bidrager med, som er så vigtigt.

I dag ser det imidlertid ud til, at vi har brug for en anden type museum. I dag er teknologi ikke bare et tema for de særligt interesserede med interesse for stjernemotorer, dampmaskiner, fly og biler. Tværtimod har alle de store udfordringer vi står overfor – klimaændringer, velfærdsstatens udvikling, fremtidens arbejdsliv, demokratiets udvikling – ny teknologi som en central forudsætning og udfordring. Derfor har vi behov for et teknisk museum, som ikke bare viser teknologiske frembringelser, men også inddrager befolkningen i en bred diskussion af, hvilken rolle teknologi spiller for os og hvilke muligheder og udfordringer, den stiller os overfor.

Derfor prøver vi så vidt muligt at samle grupper med forskellige baggrunde, når vi udvikler nye projekter. Kan vi gøre kunstig intelligens begribelig, hvis vi involverer eksterne forskere, kunstnere, virksomheder og borgere i en fælles diskussion af, hvad vi er bange for, og hvilke muligheder kunstig intelligens giver os? Som et åbent og offentligt rum, kan museerne tilbyde en arena for debat og oplysning, der overskrider etablerede partipolitiske skel og tager fat på de udfordringer, vi hver især oplever i vores hverdag.

Samtidig stiller museerne sig til rådighed for deres omgivelser. På vores museum mødes grupper af frivillige for at dyrke deres interesse for modeljernbaner, fly, biler mv., men også for at formidle viden og erfaringer bygget op gennem et langt arbejdsliv til både publikum og museets ansatte. Sammen med elever fra FGU Øresund er vi ved at lave en ny udstilling om computerspil og gamingkultur. Vi får en udstilling udviklet af de virkelige eksperter – spillerne, og de får en vigtig erfaring med at gennemføre et projekt og omsætte deres egne ideer til noget, der har værdi for et generelt museumspublikum.

Vores målsætning er hele tiden at udnytte vores særlige byggesten – samlinger, viden og et offentligt rum – til at skabe værdi og fællesskaber også for andre grupper end det daglige museumspublikum.

Men hvad så med historien? Når vi som museum kaster os ud i spørgsmålet om, hvordan vi griber springet fra fossile til vedvarende energiformer, kan vi gøre det med afsæt i andre brud, som vi som menneskehed har stået overfor. Vi kan skrive vores nutidige udfordring ind i menneskehedens lange historie og hente inspiration fra den. Vi skal altså ikke bare ”kende vores historie for at kende os selv”. Historien er i lige så høj grad en ressource, der skal hjælpe os til at se ud over nutidige skyklapper og se på fremtiden med et nyt perspektiv.

Museerne skal ikke løse alle samfundets problemer, men de skal forstå og engagere sig i deres samtid og give dem der har lyst mulighed for at se deres eget liv som en del af menneskehedens store fortælling.

Indlægget er skrevet af Jens Refslund Christensen, direktør for Danmarks Tekniske Museum og Peter Bjerregaard, programchef på Danmarks Tekniske Museum. En forkortet udgave af indlægget blev bragt i Altinget den 9. oktober 2020.

Visit Us On FacebookVisit Us On InstagramVisit Us On Youtube