Ny direktør pr. 1. januar 2016

Pr. 1. januar 2016 tiltræder Jesper Buris Larsen stillingen som direktør for Danmarks Tekniske Museum og afløser dermed Jens Breinegaard, der efter 30 år på posten, i en alder af 70 år, har valgt at gå på pension.

“Jeg glæder mig meget til de nye udfordringer og går ydmygt til opgaven, der indebærer et stort ansvar for at videreføre det store arbejde, som direktør Jens Breinegaard har stået i spidsen for. Sammen med museets ansatte har han skabt en enestående teknologi-samling og det bliver min opgave i tæt samarbejde med medarbejderne at videreføre arbejdet og dernæst udvikle Danmarks Tekniske Museum som det teknologiske fyrtårn, hvor danskerne henter inspiration og viden om det moderne samfunds teknologiske udvikling”, siger Jesper Buris Larsen.