Eventyret i kandestøberiet

Alle, der har læst H.C. Andersens eventyr om den standhaftige tinsoldat, ved, at tinsoldaten endte sine dage i kakkelovnen sammen med danserinden, som han var så forelsket i. Dér smeltede han og blev til et hjerte, og det var stuepigen, der fandt hjertet næste dag, da hun skulle tømme askeskuffen. Men hun smed det ud, for det var helt sort og sodet. Men de fleste ved ikke, hvad der siden blev af hjertet, og det handler eventyret “Tinhjertet” om.

Eventyret er skrevet til museet og indgår i dette undervisningstilbud, hvor eleverne også får mulighed for at støbe deres egen tinsoldat. Det er en meget speciel oplevelse at sidde i et gammelt kandestøberværksted omgivet af tinforme, værktøj osv. og få fortalt eventyr, mens ovnen buldrer. Som forberedelse til besøget vil det være en god idé at læse eventyret om “Den standhaftige tinsoldat”. Herved skabes et sammenhængende forløb, hvor museumsbesøget bliver naturligt integreret i undervisningen.

  • Målgruppe: 0. – 3. klasse
  • Fag: Dansk, Natur/teknologi
  • Varighed: 1½ time
  • Maks. deltagere: 28 elever
  • Pris: 400 kr.