Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Kulturnat: Nat på museet

28 september kl. 17:00 - 21:00

Begivenhed Navigation

Findes der en skyggemaskine på Danmarks Tekniske Museum? Er der nogen som har opfundet en maskine som skaber skygger?

Kom og skab en sej skyggemaskine og fortæl dine egne historier om det gamle damplokomotiv, de seje motorcykler eller den eventyrlige rumkapsel.

Har de gamle maskiner deres eget liv når mørket falder på? Fortæller de hinanden om hvad de har oplevet før de kom på museum?

Med skyggeskabermaskiner er alt muligt – måske rejser du afsted i en helikopter til en øde ø, hvor der stadig lever fortidsøgler, måske opfinder du en tidsmaskine og tager en tur til fremtiden og tilbage igen. Måske skal din maskine have tandhjul? Måske har den knapper og Bluetooth? Måske skal man fodre den med vingummibamser for at den fungerer?

Med enkle midler og materialer, såsom papkasser og madpakkepapir, bygger vi sammen skyggeteatermaskiner og laver skyggeteaterdukker af grillspyd og karton.

Vi skaber små historier i hver enkel kasseskærm og sætter dem sammen til en større skærm og skaber en større fortælling med skyggedukkerne … og måske finder vi også museets skyggemaskine.

Arrangementet er en del Helsingør kulturnat – se også https://www.kulturnathelsingor.dk/

Detaljer

Dato:
28 september
Tidspunkt:
17:00 - 21:00

Sted

Danmarks Tekniske Museum
Fabriksvej 25
Helsingør, 3000 Danmark
+ Google Map
Telefon:
4922 2611
Hjemmeside:
info@tekniskmuseum.dk