Danmarkshistorie i miniatureformat

Modeljernbanen er blevet til i et samarbejde mellem museet og en gruppe frivillige, der i ti år har arbejdet på at vise Danmarks industrihistorie fra 1847 til 1960 i miniatureformat. Man kan bl.a. se Danmarks første jernbane mellem København og Roskilde, Novo Nordisk første insulinfabrik og Fords samlefabrik anno 1924.

Du kan også opleve de bedste modeltog fra museets samlinger, heriblandt den berømte ”Krokodille”. Den anses i dag for at være et af de fineste togmodeller, der nogensinde er produceret, og er et eftertragtet samlerobjekt.

Museets frivillige bygger på modellen hver lørdag. Her holder de åbent i værkstedet, så interesserede kan komme og se arbejdet skride fremad.